Hypnose mod Stress, Sygdom og Smerte

Stressens mange ansigter

Stress er en kompleks tilstand, der kan påvirke os på flere måder og trænge ind i alle aspekter af vores liv. Det kan opstå fra bekymringer om fremtiden, hvor vi spekulerer på, hvad der kan ske med vores helbred, familie eller arbejdsforhold. Det kan også stamme fra at se tilbage på fortiden og blive hjemsøgt af fortrydelse over tidligere beslutninger eller oplevelser, der truer med at stjæle glæden fra vores nuværende øjeblik.

Stress kan også tage form af en forældet identitet, der ikke længere tjener os godt, så der ikke er plads til personlig vækst og succes. Det kan endda stamme fra bekymringer om, hvad andre mennesker tænker om os, baseret på vores handlinger eller ord – eller måske de handlinger, vi undlod at udføre. Stress kan holde os fra at være til stede i det, der sker nu og her og fastholder os i dårlige mønstre og vaner.

Mestre stress med hypnose

Når stress begynder at tage sin vejafgift på vores liv, kan det være udfordrende at finde veje til at tackle det effektivt. En stigende popularitet inden for stresshåndtering er brugen af hypnose mod stress. Hypnose mod stress fokuserer på at hjælpe dig med at opnå indre ro og forbedre dit generelle velbefindende gennem hypnotiske teknikker, der arbejder på det dybeste niveau af dit sind.

At mestre stress handler i høj grad om at være til stede i øjeblikket. At være fuldt opmærksom, rolig og nærværende har en dybtgående indvirkning på vores præstationer. Når vi er inspireret og tror på os selv, forbedrer vi vores resultater. Det er ikke kun relevant for arbejdet eller skolearbejdet, men for hele vores liv.

Vores sindstilstand påvirker i høj grad vores resultater i livet. Når vi forventer succes og tror på vores evne til at opnå det, skaber vi en positiv spiral. Omvendt, når vi tvivler og bekymrer os, åbner vi døren for negative resultater. Med en åben tilgang og hypnose mod stress bliver det muligt at vende sin tankegang og fokusere på at være i nuet og være mere nærværende.

Ændring af forventninger og identitet


Forventninger spiller en afgørende rolle i vores liv. De påvirker ikke kun, hvordan vi handler, men også de resultater, vi opnår. Hvis du forventer succes, er det mere sandsynligt, at du vil opleve det. Hypnose mod stress er en kraftfuld måde at ændre disse forventninger på. Det hjælper dig med at tænke på dig selv på en ny måde og genopbygge din identitet.

At tage kontrol over dit sind og din selverkendelse er nøglen til positiv forandring. Det indebærer at bryde de automatiske reaktioner og erstatte dem med sunde vaner. Vores tanker og følelser er som programmer, der kører i baggrunden af vores sind, og det er op til os at ændre dem til det bedre, og her er hypnose et værdifuldt værktøj, der kan hjælpe dig med at ændre dine mønstre og dårlige vaner.

Smiling woman with closed eyes in nature

Typer af stress

Der er tre grundlæggende typer stress, som kan påvirke vores velbefindende: kemisk stress, fysisk stress og følelsesmæssig stress. Disse former for stress kan forstyrre kroppens naturlige balance og forårsage en tilstand af ubalance, som kan føre til sygdom, smerte, depression eller funktionsforstyrrelser, hvis det ikke behandles korrekt.

Følelsesmæssig stress er en af de mest udbredte former for stress, der påvirker en betydelig del af befolkningen. Den er ofte forbundet med negative følelser som vrede, frygt, skyld og skam. Disse følelser kan blive langvarige og resultere i begyndelsen af ​​fysiske og mentale helbredsproblemer.

Hypnose mod stress

Hypnose mod stress er en effektiv måde at tackle følelsesmæssig stress på. Den hjælper med at genvinde den indre balance og trivsel ved at ændre de negative mønstre, der styrer vores tanker og følelser. Hypnose er en dybtgående metode til at ændre negative tanker og mønstre, som stress er præget af. Det giver os mulighed for at bryde automatiske reaktioner og erstatte dem med sunde vaner og overbevisninger. Det skift sker på flere niveauer af sindet, herunder det bevidste, underbevidste og ubevidste.

For at opnå varigt velvære, glæde og succes er det afgørende at forvalte vores opmærksomhed, fokus og tanker omhyggeligt. Hypnose mod stress kan være nøglen til at ændre dine forventninger og identitet og skabe en dyb indvirkning på dit liv. Ved at lære at tage kontrol over dit sind og dine reaktioner, kommer stressen til at fylde mindre og mindre.

Fysiske stress symptomer

  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Nedsat appetit eller modsat (øget vægt)
  • Muskelspændinger
  • Hovedpine og migræne
  • Kvalme, opkast, mavesår
  • Mavesmerter
  • Nedsat tarmfunktion
  • Smerter i brystet
  • Forhøjet blodtryk
  • Søvnbesvær
  • Hjertebanken
  • Åndedrætsbesvær/hyperventilation
  • Forværring af kronisk sygdom
  • Hyppige infektioner (forkølelse, halsbetændelse)
  • Udeblivende menstruation

Psykiske stress symptomer:

  • Negative tanker
  • Depression – lavere selvværd, følelse af utilstrækkelighed
  • Fortvivlelse
  • Grådlabil/trist
  • Vrede
  • Nervøsitet
  • Irritabilitet
  • Humørsvingninger
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær/glemsomhed
  • Tankemylder
  • Bekymring
  • Lyd- og lysfølsomhed
  • Manglende eller nedsat sexlyst
  • Manglende lyst til sociale aktiviteter

Adfærdsmæssige stress symptomer

  • Rastløshed/uro
  • Øget brug af stimulanser (kaffe, cigaretter, slik, alkohol, medicin)
  • Isolation
  • Ubeslutsomhed
  • Manglende fokus
  • Indadvendthed
  • Søvnløshed
  • Dårlige vaner forstærkes (bide negle, ryge osv.)
  • Opfarenhed

Hypnoseterapi mod stress og smerter fra en forfærdelig barndom, og eftervirkningerne af denne

Michael Nielsen, Mejeriarbejder, 59 år
4 sessioner

Hej Prue

WOW, for en oplevelse….

Jeg havde ikke i mit vildeste håb, forventet at jeg kunne komme så langt….

Jeg er dig evig taknemmelig over, at for første gang i 59 år, er det mig, der lever og styrer mit liv….

Mange, Mange TAK, for din IHÆRDIGE indsats….

Jeg ønskede hjælp til stress, mindre depression, lavt selvværd og smerter fra en forfærdelig barndom, og eftervirkningerne af denne.

Efter 59 års kæmpen med sårbarhed, ville jeg denne sårbarhed til livs.

Fysisk og psykisk vold fra jeg blev født.

Samtalerne inden hypnosen, var dybdegående, og fuldt professionelle (MEGET bedre end hos psykolog)

Hypnosesessionerne, var en kamp for Prue, og for mig selv. Jeg havde en forkert forventning om dyb trance. At jeg ikke, kan visualisere billeder, på den indre skærm, gav mig en frustration, som Prue hele tiden skulle dæmpe.

Alt er ændret for mig. Nu skal jeg til at lære mig selv, at leve mit liv, på den rigtige måde. Tankemylderet er væk. Den evige hovedpine (fyldte hoved) er væk. Det lave selvværd er væk. Sårbarheden er væk. Jeg kan mærke min krop ? (hvor har den været ?) Mit indre og ydre passer sammen nu….

Alle udfordringer er løst, og jeg føler mig færdigbehandlet.

Jeg havde hele tiden følelsen af, at Prue ville blive løsningen, på mine UDFORDRINGER….

Fantastisk at Prue tager den tid der skal til…. Jeg har FULDT UD, brugt den afsatte tid hos jer….

Jeg har henvist, og kommer til at henvise mange til jer. Alt for mange mennesker, har smerter, de går til læger og psykologer med i årevis, som I kan løse på 1. måned….

Men sundhedssystemet, kommer aldrig, til at erkende jeres værd, da I er for effektive….

Min egen læge ville sende mig til psykolog. Hypnotisør kunne ikke anbefales….

MANGE TAK for jer……….

Hypnoseterapi er en hurtig og effektiv måde, at få ro og orden i sit indre. Det en psykolog skulle bruge år på, klarede Prue på 1. mdr. Lige meget hvad du har af udfordringer i livet, kontakt Prue og få et bedre liv. Et nyt og bedre liv, var det jeg selv fik med hjem. En STOR TAK til Prue

Hypnoterapi mod - krop, sind og hjerte der føltedes tungt

Selvstændig kvinde, 44 år - Middelfart
4 sessioner

Jeg kom til Prue, fordi jeg var et sted i mit liv, hvor min krop, mit sind og mit hjerte føltes tungt. Jeg har i mange år prøvet meget behandling og gjort meget for at ændre min tilstand, altid noget der kostede ekstra kræfter hos mig, og uden at det rigtig hjalp mig på sigt. 

Efter første gang hos Prue, som var meget intens,  og hvor jeg egentlig ikke husker alt hvad vi talte om, men som bare var WOUW. Prue stillede spørgsmål til mig, som jeg aldrig havde reflekteret over, og som jeg var nødt til at forholde mig til og gå ind i, uden at jeg egentlig kunne svare helt klart og tydeligt, men selve hypnosen  gav mig alle svarene. Den dag i dag, ved jeg ikke helt præcist hvad det var der skete, det jeg ved, er dog, at det virkede, og der skete bare så meget “godt” efterfølgende helt af sig selv, ikke noget jeg skulle kæmpe med eller for, eller bruge kræfter på.

De efterfølgende gange har været lige så WAOW, og jeg har følt mig let, fri og klar på livet, hver gang jeg er kørt derfra. Det har været nogen fantastiske mdr. jeg har været igennem, og det er som om alt modstand i min krop har sluppet mig, jeg føler alt er flow i mit liv, på alle parametre. Jeg har fået så meget selvindsigt, så meget tro på mine egne evner og så meget ro i mit liv.  Jeg er i balance og jeg er glad, sådan grund glad, helt ind i knoglerne, og det kan jeg faktisk ikke huske hvornår jeg har været sidst. Mit sind er let og mit mindset er ændret og ting jeg kæmpet for i flere år, er landet lige foran mig. Tilfældigt kunne man sige, men jeg ved at det er fordi jeg nu er mig selv tro. Jeg møder stadig udfordringer, men hvor jeg før ville have fundet på undskylninger for hvor træls og synd det var for mig, “facer” jeg dem nu, trækker af på dem med det samme, kommer videre, og det er der bare så meget tilfredshed i at gøre. 🦁 

Før havde jeg behov for at forklare mig selv, min situation osv overfor alt og alle. Nu er jeg oprigtigt fuldstændig ligeglad med hvad andre måtte tænke om mig, min situation osv. Det havde jeg ikke set komme, og sikke en bonus i livet det er!

Jeg ved nu, at det forløb jeg havde hos Prue, (4 gange) var det jeg havde brug for, for at leve mit fulde liv og potentiale. Jeg ved, at jeg altid vil kunne komme “hjem til mig selv” igen, via hypnoseterapi, og det giver mig sådan en fantastisk tryghed, som alle burde have.

Jeg ved også, at alle burde have en Prue i deres liv, fordi lige præcis det hun kan, er helt unikt, hun er en dygtig terapeut og et godt menneske, og jeg vil anbefale hende til alle der sidder “fast” i livet.

Fremadrettet tænker jeg at det for mig, vil være givtigt at aflægge Prue et eller to besøg årligt, for lige at være tunet ind på det mit liv handler om, nemlig mig.

Hvis du ønsker forandring i dit liv, og er villig til at arbejde med dig selv, så vil jeg virkelig anbefale dig hypnoseterapi.

Hypnoterapi mod en krop der lider af stress ved at stræbe efter perfektion

Amalie Buhl, 23år
5 sessioner

Kæreste Prue

Du er et af de mest inspirerende mennesker jeg nogensinde har mødt. Så kompetent, så formidlende, så engageret, så autentisk, så levende. Dybt fascinerende. Der stod du… Ikke længe tog det mig at spotte dit varme smil og smittende latter, din omsorgsfulde og kærlige udstråling og dit oprigtige nærvær. Ikke længe tog det mig at finde roen i maven til at lukke dig ind og lade dig komme helt tæt på… Det føltes trygt, det føltes tillidsfuldt.

Jeg kom til dig Prue fordi jeg følte mig magtesløs, ulykkelig, utilstrækkelig og ekstremt bange for ikke at gøre det godt nok. Magtesløs og ulykkelig som følge af, at jeg ikke skulle læse medicin, som jeg hele mit liv har jagtet, koste hvad det ville. Pludselig sagde kroppen fra, fuldstændig fra. Jeg mærkede identitetskrisen. Ulideligt. Følelsen af utilstrækkelighed og frygten for ikke at gøre det godt nok på mit nye studie. Hvis ikke jeg evner at blive læge, så skal jeg i det mindste blive en anerkendt, dedikeret og dygtig sygeplejerske, for hvis ikke jeg kan blot dét, hvad kan jeg så? Jeg følte mig som en fiasko, jeg famlede i blinde og jeg pressede mig selv til det yderste. Min krop bombarderede mig med faresignaler, men jeg var besat af tanken om at bevise, at jeg var dygtig, så samtlige pensumsider skulle selvfølgelig læses. Min perfektionisme åd mig op, men jeg havde jo intet valg. Jeg måtte bide tænderne sammen.

Nu kommunikerer jeg i datid, som om det hele er et overstået kapitel. Det er det ikke, jeg synes stadig det er svært, men jeg er i en aktiv proces med lyst til og mod på endnu mere forandring og dér har jeg aldrig været før. Tidligt i forløbet mærkede jeg en – for mig afgørende – forandring i forhold til mit hidtidige, uhensigtsmæssige snæversynet perspektiv ved angår karriere og succes. Med øje for at lære sig selv at kende, fik du mig til at opdage de 99 andre veje og psykisk mærkede jeg en ny og fremmed accept af og glæde ved, at nye døre åbnede sig for mig. Det føltes ubeskriveligt rart, trygt og gav mig en unik følelse af ro inde i. Dit budskab om, at jeg ikke må stemple mit ”mislykkede” forsøg på medicinstudiet som en fiasko, men i stedet skal tolke det som en positiv erfaring, jeg blot kan afvise som den rette vej mod lykke og velvære for mig, har ramt noget inde i mig. Det er et budskab, som er blevet til en del af mit mindset og en del af mine mestringsstrategier, når jeg bliver konfronteret med mine katte-triggers. Helt lavpraktisk har jeg flere gange bemærket, hvordan jeg i skolen pludselig – både fysisk og psykisk – giver mig selv lov til at overgive mig fuldstændigt til et spændende emne. Jeg overdynges af passionerede og lykkelige følelser, der næsten ikke kan vente med at blive en udklækket sygeplejerske. Denne forløsende følelse er med til at skabe mit velvære.

Du har gjort mig i stand til at tale mit nye sprog, du har givet mig redskaber til at kunne rumme og udforske nye tanker og overvejelser, evner til at udvide mit perspektiv og mod til at lukke nye ting ind. Tænk at jeg er blevet vinder af dén unikke gave. Med øvelse tror jeg på, at jeg en dag nok skal lykkes med at blive ’ubevidst kompetent’. Det hele starter jo med tankerne, som  Dr. Joe Dizpensa beskriver det. Nye tanker leder til nye beslutninger, og nye beslutninger skaber ny adfærd, ny adfærd fører til nye oplevelser, og nye oplevelser skaber nye følelser.

Og det er netop følelserne, som styrer vores liv og bliver vores realitet. Som du selv beskriver det for mig: Det indre skaber det ydre. Du har givet mig betingelserne for, at jeg kan skabe et hensigtsmæssigt indre.

Jeg har vundet meget. Ikke mindst har jeg vundet troen på, at jeg kan skabe min egen vej så længe, at jeg lærer mig selv at kende og tør være mig selv tro. Af hjertet tak for det.

Jeg vil gerne takke det problem, som var årsagen til, at jeg opsøgte dig. For foruden dét problem var denne løsning og min forandring aldrig sket. Du har netop lært mig, at ”problemer SKABER løsninger” – så tak for det!

De varmeste, kærligste og dybt taknemmelige hilsner.

Hypnoterapi mod smerte i krop og sind og angst, med et ønske om at kunne bedre håndtere hverdage og familie relationer

Betina, Social og Sundhedsassistent, 30 år
5 sessioner

Kære Prue

Selv TAK – det har været en fornøjelse, jeg er så taknemlig for din behandling!

Du er et skøn menneske at samarbejde med, du har gjort det nemt for mig. Tak!

Jeg har haft 4 sessioner hos Prue og efter 5 måneder en efter session.

Mit forløb ved Prue har forandret mit liv til kun det bedre. Jeg har i flere år fløjen ind og ud af depression og kæmpet med mange personlige problemer.

Prue har formået at få mit indre jeg tilbage, jeg føler mig igen hel. Jeg oplever en power og styrke som aldrig før. Jeg er blevet stålfast, sikker og tør igen stå ved min egen mening.

Jeg tror igen på at jeg er god nok!

Jeg har haft store problemer i mit liv, som jeg aldrig havde tænkt kunne blive løst – men Prue har formået at flytte alt smerte i sind og krop, jeg mærker aldrig til disse problemer længere.

Prue har hjulpet alt ubehag og angst ud af min krop. Jeg kan kun give de bedste og varmeste anbefalinger til Prue – alle burde give sig selv et forløb! Det kan kun give styrke, mod, og power til ens liv og til de udfordringer der kan opstår.

TAK!

Hypnoterapi mod tristhed, indadvendthed og stress effekten på kroppen

Anne Dorthe Wiin Sørensen
4 sessioner

I en periode på 10 måneder, oplevede jeg at blive mere og mere trist, indadvendt, jeg følte mig ked af det langt ind i min sjæl uden nødvendigvis at kunne fortælle hvorfor jeg var ked af det, og følte jeg var endt i ét stort sort hul. Jeg følte mig handlingslammede, og anede ikke hvordan jeg skulle komme videre, så livet igen gav mening.

Jeg ønskede at finde tilbage til mig selv, blive glad igen, at tillade og mestre de negative og depressive tanker på en sådan måde, at jeg næste gang de dukker op, ikke ender i det samme sorte hul. Jeg ønskede at bevæge mig dybere ned i forståelsen for mine egne følelser og adfærdsmønstre, for at skabe en forståelse for, hvorfor jeg følte netop som jeg gjorde.

Samtalerne inden hypnosen kortlagde og tydeliggjorde dels mine følelser, min adfærd og ikke mindst de udfordringer jeg ubevidst har taget med mig hele livet. Flere gange under disse samtaler, oplevede jeg pludselig en mening med tingene.

Hypnosesessioner tog udgangspunkt i samtalerne før hypnosen, hvilket skabte en tryghed hos mig. Jeg fik en masse billeder i hovedet under hypnosesessionerne, som jeg ikke altid kunne forklare eller tilføre en dybere mening på daværende tidspunkt. Men efter hver hypnosesession, oplevede jeg en dybere forståelse af min fortid og følelser, som har været ubearbejdet bagage. Det har været sindssygt hårdt at mærke alle disse følelser igen, og arbejde med dem, men det har været det hele værd. Jeg er overrasket over hvor stor en effekt hver hypnosesession har haft på mig.

  • Jeg føler mig glad og lettet og har opdaget effekten af tankens kraft.
  • Jeg er smilende og glad igen, jeg er ikke så træt længere, jeg har fået overskud til at gøre ting der er gode for mig, har fundet glæde ved at træne igen, og har færre kropssmerter.
  • Jeg tænker automatisk meget mere positivt. Jeg tager udfordringer meget lettere. Jeg bliver stadig påvirket af andres negativitet, hvilket gør jeg tager afstand fra dette på en naturlig måde, og helt ubevidst forsøger at tale positivitet ind i andres udfordringer og negative holdninger. Jeg har fået vendt min handlingslammelse til at være handlingskraftig, og tænker generelt meget positivt om mig selv, hvilket jeg fik tydeliggjort, at jeg ikke gjorde før.
  • Prue hjalp mig med at finde ind til kerneproblemet, som var dårligt selvværd. Det kom som en stor overraskelse for mig, at det var det, der var mit problem, men da jeg fik tid til at gå ind i alle følelserne guidet af Prue, kunne jeg sagtens se, det var her mit problem var.
  • Hyponosebehandlingerne har haft en kæmpe effekt for mig. Jeg tror på, at dette var min redning ud af det sorte hul. Prue viste mig vejen, og guidede mig igennem på en tryg og sikker måde. Jeg har lagt offer-rollen fra mig, tilgivet og føler nu, jeg kan ånde igen uden der sidder en elefant på brystet. Jeg har lært at stole på mig selv og min mavefornemmelse, og ved nu, at jeg er god nok nøjagtigt som jeg er.
  • Jeg har fået vendt tanker, følelser og adfærd, og føler mig som et helt andet mennesker, hvilket mine pårørende også kan mærke.
  • Mange aha-oplevelser og koblinger jeg pludselig kunne lave til tidligere oplevelser, som skabte en større forståelse.

Prue er fantastisk god til at lytte og være nærværende. Hun hører det du prøver at udtrykke, og også det du har svært ved at få sat ord på. Hun siger de rigtige ting på en rigtig god måde. Hun skaber et rum af tryghed hvor alt er tilladt, og jeg føler mig ivaretaget.

Jeg har allerede anbefalet Prue til mange, og jeg ved, at den ene allerede er i behandling hos Prue og er så glad for det.

Hypnose hjalp med at opnå fred fra en stress ramte fortid

Clara Torp, HR-ansvarlig, 34 år
4 sessioner

At finde min selvironi, som jeg havde tabt undervejs i min stress. Det indebar også at jeg skulle se på hvorfor jeg var så nærtagende og følsom overfor almindelig samtale og kommentarer.

Jeg ønskede at finde en ro i min tilværelse og en naturlig tilgang til humor og samtalen. Ønskede helt bestemt ikke at blive påvirket af hverdagens kollegaer og venner så negativt som skete. Jeg har haft det sådan i en længere periode men ca. 4-6 måneder.

Prue har været rigtig god til at finde frem til min problemstilling. Hun har set på min fortid, nutid og ønske om fremtiden, og ud fra hendes vurdering har hun brugt redskaber til at forklare hvordan balance i mit sind styrker mig fra ’cat til lion’ frekvens.

Jeg er meget tilfreds og imponeret over Prue’s tilgang til opgaven at finde mit “jeg” frem ud af alt mit rod. Jeg har haft sessioner som var hårde men også rigtig gode, meget oplysende og sessioner som har rykket mig rigtig meget fremad. Jeg har under alle sessioner haft fuld tillid til Prue’s egenskaber som hypnotisør og person.

Psykiske symptomer-
Jeg har fundet en balance i min FM frekvens (Løve), som i dag er svært at flytte til AM frekvens (Kat). Psykisk er jeg blevet stabil og kan være med på normalvis i samtaler som før min stress.

Tankemønstre-
Mit tankemønster fra før er forduftet, i form af at jeg ikke længere hængter kommentarer og samtaler direkte på min person, som gjorde jeg lå i AM frekvensen. Nu er jeg løs fra at samtalen er direkte minded på min person, og kan derfor slippe evt. mærkelige ting i samtaler uden problemer. Har fået ro og balance i tankerne.

Adfærdsmønstre-
Jeg kan grine igen i samtaler, og kan se det sjove i ting der går galt og har fået en simpel tilgang til min adfærd iblandt andre mennesker. Det er som om jeg har fundet min PYT knap.

Handlemåder, vaner-
Der skal meget mere til før jeg er nødsaget til at handle på en samtales udvikling, og jeg har en kontrol over min krop som jeg havde mistet i min stress. Jeg kan finde en ro, selv når andre er i AM frekvens, så jeg relatere ikke længere til deres frekvens men holder min egen gode balance i FM frekvensen i stedet. Handler derfor fornuftigt og roligt. Årsagen bag mit problem har lagt i flere ting, både fra mit forhold til min far i barndommen og min stress i 2019-2020 som har forstærket problemet.

Hypnosebehandlingerne og samtalerne har virket og haft en positiv effekt. Jeg har mærket siden første session at jeg har været i forbedring og kan i dag nyde en hverdag med selvironi og gode samtaler, hvor jeg har ro i sindet. Jeg føler mig færdig behandlet for det jeg kom med.

Jeg har før været i behandling for mine psykologiske problemer med min far, og var overrasket over at jeg endnu ikke var færdig med at behandle min psyke med far-problemer. Men det var godt og positivt at få det muligt, sidste anerkendelse af at hans handling dengang ikke længere skal påvirke mig.

Prue var hurtig til at se problemet, og gjorde det også tydeligt hvad jeg selv skulle gøre for at nå i mål med mine ønsker. Hun lyttede og stillede de rette spørgsmål, som jeg så senere kunne besvare under hypnosen.

Jeg ville ikke ændrer noget, men at hypnoseterapi blev anerkendt som en generel terapiform, så man kan få lidt tilskud 😉 Lad os håbe.

Jeg synes 100% at der var en professionel og kompetent tilgang til behandlingen og synes også at Prue var god til at se mig som mennesket jeg er, så også stadig personlig professionel behandling.

Jeg har aldrig fået drukket så meget vand på 2 timer, så er yderst tilfreds til servicen.

Jeg vil gerne anbefale Prue Bach til andre

Mvh
Clara Torp

Hypnose mod stress og søvn mangel pga præstationsangst

Frederikke Juncher Høeg - København
Over flere forløb over flere år

Kort om Prue

  • Imødekommende
  • Forstående
  • Kærlig
  • Konstruktiv – god til at indkredse problematikker, og til at komme med eksempler, der gør det nemmere at visualisere, det, der skal arbejdes med
  • Tillidsvækkende
  • Tager sig tid


Jeg har haft fornøjelsen af at være klient hos Prue igennem et par år.

Prue er altid åben og hurtig til at finde en tid, når jeg har efterspurgt det, ofte med kort varsel.

Jeg var første gang hos Prue til hypnoterapi efterår/vinter 2018/2019. Prue søgte klinter til at deltage i den sidste del af sin uddannelse, hvor jeg var så heldig, at min mor på mine vegne kontaktede Prue  – dengang troede jeg ikke selv, at jeg havde brug for den hjælp, Prue kunne tilbyde mig.

Jeg vil beskrive mig selv som værende meget selvbevidst og målrettet, og god til at italesætte mine følelser.  Da jeg læser en naturvidenskabelig uddannelse, hvormed jeg både som person og igennem mit studie er stærkt præget af den naturvidenskabelige tankegang, har jeg ikke haft den store tiltro til hypnoterapi. At man kan arbejde med sin underbevidsthed på denne måde, var en helt ukendt verden for mig.

Derfor gik jeg i første omgang ind til hypnoterapi med en smule skepsis, denne blev dog hurtigt manet til jorden.

Jeg blev mødt af Prue; der er et enormt varmt, omfavnende, tilstedeværende og imødekommende menneske. Hun er lyttende, utrolig tillidsvækkende, dygtig og kompetent. Hun skaber et trygt miljø og en atmosfære, der skaber de perfekte rammer for hypnosen.

Min problemstilling har været eksamensangst og dermed manglende tiltro til mine egne evner. Jeg har brugt Prue af mange omgange, med jævne mellemrum, blandt andet op til store eksamener på mit studie, hvor jeg har haft brug for at give slip på de negative og ukonstruktive tanker, der har fyldt i mig. For mig var de følelser og tanker, jeg oplevede altopslugende og destruktive. Jeg har tidligere oplevet, at de har forhindret mig i at præstere fagligt, fordi mit hoved på forhånd havde besluttet, at jeg ikke kunne finde ud af det. I eksamenssituationer var min krop urolig, jeg var bange, ked af det og opgivende. Jeg var stresset, og havde utallige nætter uden søvn, hvor alverdens bekymringer fløj rundt i hovedet på mig.

Hypnoterapi hos Prue er det allervigtigste og bedste “kort at have ved hånden”.

Jeg går altid fra Prue med fornyet energi, føler mig lettet, har fået nye perspektiver på tingene, nye måder at tænke og anskue min situation på, samt noget at arbejde videre med hjemme. Alt sammen efter blot en eller ganske få sessioner.

Prue er utrolig dygtig, og hun har hjulpet mig med at flytte bjerge, og arbejde med problemstillinger, jeg aldrig troede, var muligt at arbejde med. Hun er grundig og tager sig altid god tid, og er samtidig effektiv i sine behandlinger. Prue er konstruktiv, og dygtig til at forklare, hun anvender illustrationer og billeder, der gør det nemt som klient at forstå og visualisere nye tanker og mønstre.

Jeg føler mig altid i de bedste hænder hos Prue.

Prue er og har været med til at skubbe mig i en god retning, på måder jeg ikke altid helt forstår. Jeg har fået indsigt i min problemstilling, hvor min eksamensangst stammede fra.

Min oplevelse var, at det hele faldt på plads i mit hoved, som perler på en snor, det hele hang sammen og pludselig gav det mening.

Sidenhen er jeg begyndt at tænke langt mere positivt, og oplever nærmest ingen eksamensangst længere. I stedet går jeg til eksamen: med et åbent sind, rolig og med tiltro til mine egne evner – noget jeg førhen aldrig troede var muligt.  Det får jeg altid bekræftet, og mere til, når jeg er hos Prue.

Jeg er bosat i København, men rejser gerne på tværs af landet for at komme hos Prue.

Det er svært at beskrive, hvilken hjælp Prue har givet mig, således at du kan forstå, hvor fantastisk det er, det som Prue kan.

Hun er og bliver den bedste og dygtigste hypnoterapeut, som jeg bliver ved med at vende tilbage til, når jeg møder udfordringer i mit liv.

Udfordret fysisk uden forklaring/viden og hvorfor/hvordan

Camilla Hansen

Hej Prue 

Tak for din mail. 

Jeg vil rigtig gerne give en tilbagemelding til dig. Forløbet hos dig har været helt fantastisk. Jeg er blevet bevidst om hvor meget det små ting også tæller. 

Når jeg kommer lidt længere i min proces skal jeg nok vende tilbage. 

Jeg vil til hver en tid anbefale dig til andre. Du er så engageret i dit arbejde at det er din livstil – det er jeg slet ikke i tvivl om og det kommer os klienter/kunder til gode. 

Jeg lytter til lydfiler, Dr. Joe Dispenza og udvider mine horisonter samt udlever min indre løve   så er ikke i tvivl om jeg også nok skal finde min rette hylde. 

Hypnoseterapi mod stress på kroppen og angst

Mette Hornskov Nielsen, Teknisk designer, 29 år
4 sessioner

Jeg ønskede hjælp til at blive glad, selvsikker og ikke være bange for at miste. Jeg havde det ikke godt med at komme på arbejde.

Jeg har haft det skidt i mange år. Jeg har arbejdet rigtig meget for at glemme hvordan det føltes at være mig. Jeg har været i et dårligt forhold indtil jeg blev 21 år.

Forløbet startede med at jeg skulle fortælle om mig selv. Prue spurgte ind til mit liv og hvad jeg har oplevet. Det var rigtig behageligt at snakke med Prue da hun virkede oprigtig interesseret i at høre hvad jeg havde af problemer og gav forklaringer på hvorfor jeg havde ondt i maven og forklarede om hvor stærk tankernes kraft er.

Selve hypnosen første gang var en vild oplevelse – hypnosen var meget givende og jeg kunne se det for mig. Prue er rigtig god til at guide en og holde en fast i tanken. Jeg var fuld af energi og glæde efter første hypnosesession og tænkte at det var det helt rigtige valg med at bede huset om hjælp.

De næste sessioner var for mig lidt skræmmende og jeg blev helt bange for om det ikke blev bedre da jeg faktisk blev trist efter nummer 2 og 3 hypnosesession. Prue forklarede igen hvor meget der sker inde i kroppen og jeg havde nok håbet på et hurtigt fix. Hun fortalte om nye veje som skabes inde i hjernen når de nye metoder som jeg har lært bliver brugt. Jeg tænker nu meget på at være løven og ikke katten.

Sidste session vi havde var meget givende og jeg har nu en ro i kroppen som jeg ikke har følt længe.

Jeg havde førhen tanker hele tiden som omhandlede at jeg ikke var god nok – det tankemønster føler jeg nærmest er ”glemt” eller gemt længere væk. Det er så skønt. Jeg er blevet bedre til at tænkte PYT eller det ikke er mit problem men andres. Jeg lære at blive mere egoistisk. Jeg døjede med dagligt ondt i maven og rysteture pga. angst. Det er meget bedre da jeg ikke tænker så meget mere.

Jeg er blevet bedre til at passe på mig selv og tænke på hvad jeg har lyst til og ikke hvad andre gerne vil jeg gør. Det er en helt anden verden at leve i.

Jeg tænker mere positivt og har ikke tankemylder som før og hvis det kommer frem har jeg lært hvordan jeg kan komme fra det igen.

Jeg ved det ikke er et hurtigt fix men en ny måde at se verden på.

Jeg har været indlagt 2 gange i år med nyrebækken betændelse og Prue har fortalt mig at der sidder angsten sig (i nyrerne)

Min mave fungere bedre efter jeg har fået denne behandling ved Prue og det er jeg rigtigt glad for.

Forløbet hos Prue har lært og ændret mig til det postive med mange flere gode tanker og en metode til at stoppe dårlige.

Jeg vil helt klart anbefale hypnose til andre.

Prue er rigtig god til at lytte og til at forklare tingene hvis man kommer med problemstillinger som man ikke selv forstår.

Der var en meget professionel og kompetent tilgang til behandlingen.

Jeg vil helt klart anbefale Prue Bach til andre. Jeg følte mig virkelig hørt og set.

Kære Prue, du skal have tusind tak for din store hjælp. Det betyder uendeligt meget! TAK